Et af de hyppigste spørgsmål vi får er, “kommer der alger på stenen” eller blot “hvordan skal de holdes”. Og ikke uden grund, det er jo væsentlig hvordan ens nylagte belægning ser ud om 1, 5 eller 10 år,
Det danske klima er mildt og til tider ganske vådt, og med et dertil højt indhold af kvælstof i luften. Det giver gode betingelser for algevækst, særligt i efteråret – og ja der kommer alger på sandsten ligesom der over tid kommer alger på selv drivhus glas.
Det første først
Algebekæmpelse handler i store træk om løbende vedligehold. Algerne skal leve af noget, og det kommer typisk fra oven, i form af støv, blade og dryp fra træer og andre planter. Man bliver ofte overrasket over hvor meget der ligger, hvis man en tør sommerdag giver belægningen en tur med løvblæseren eller haveslangen. Det er netop de to bedste redskaber til løbende at holde belægningen fri fra det skidt der senere bliver mad for alger.
Vask af belægningen
Der er dog ikke grund til den store panik, hvis der skulle komme plamager efter frugt og nedfaldne blade, eller algerne begynder at brede sig. Til modsætning fra beton, kan vores sandsten højtrykrenses alt det man orker – det vil tage langt det meste. Med det sagt, så sætter farven fra de før omtalte blade, frugt og andre organiske substanser, sig ganske godt fast. Man vil derfor opleve at det sidste ikke kan komme af, lige meget hvor meget man spuler. Frygt ikke, stærkere kræfter som vejr, vind og ikke mindst solen hjælper til, for det er ikke blivende. Vi har et eksempel på dette ved vores kirsebærtræ, i udstillingen i Sorø, der får Summer området til at ligne en ulykke. En måneds tid efter træet er færdigt med at smide årets frugt, er det væk igen.
Hvordan og hvornår vasker man
De fleste hobby højtryksrensere kan snige sig op på de 120 bar, der efter vores erfaring er minimum tryk for en effektiv vask. Ved almindelig vedligeholdelses vask, er en terrasse vasker en god og effektiv hjælp, blot man husker at spule efter, så det løse skidt kommer helt væk fra belægningen. Er belægningen blevet meget beskidt/det har siddet længe, er det nødvendigt med en systematisk spuling direkte med dysen på pistolen, en flise af gangen. Derfor er det nemmere og hurtigere hvis man vasker hyppigere.
I vores udstilling vasker vi 1-2 gange årligt. Et rigtigt godt tidspunkt er efteråret, da det er her algerne for alvor tager fat, og hygger sig med det der har sat sig i løbet af sæsonen. Det er ikke sikkert det udelukker en vask til foråret, men man undgår at det udvikler sig til noget der sidder meget fast, hvis vi får en mild og våd vinter.
Vi har også travlt med alt muligt andet, og imellem når vi det ikke og så bliver det lidt grønt. Det er en del af årstidernes skifte i haven – bare vi når det inden foråret. Når det er sagt, så skæmmer det ikke på samme måde som på eksempelvis beton, naturstenene kan bedre ´bære` det uden at det springer i øjnene på samme måde, dog lidt afhængigt at farven.
Hvad med fugen
Er belægningen fuget med vores faste fuge, går det nemt, da den ligeledes kan tåle højtrykrens. Det er kun en fordel, da den også bliver beskidt og slemmer til med tiden. Med løse fuger/almindelige fuger, er det en anden sag. Her må man være fast på hånden for at undgå at skylle fugen op. Det kan dog godt lade sig gøre med dysen og lidt forsigtighed, men man vil får spulet noget fuge væk. Med terrassevaskeren får man spulet fugen op, men den forsvinder ikke helt, en del ´lander` igen, men uanset hvad, vil der være behov for en efterfugning. Det er dog almindeligt vedligehold af alle typer fuger, en gang i mellem at man skal efterfuge. En efterfugning begrænser ligeledes ukrudtet, da det snavs og jord der har samlet sig her, bliver erstattet af ny fuge.