I flere tusinde år er sandsten blevet anvendt i byggeri og det er der flere grunde til.
Æstetik, anvendelighed, tilgængelighed og styrke er nogle af dem og det har mennesker overalt i verden udnyttet siden mindre påklædte typer med dårligere tænder end det nutidige gennemsnit fik idéen af skabe husly i sandstensgrotter. Det var i takt med landbrugets gennembrud i Neolitikum (ca. 9000 – 2500 f.v.t), hvor man gik fra nomadisk livsstil til fast bopæl.
De første rigtige fritstående konstruktioner er dokumenteret på Malta ca. 2.500 år f.v.t. og er bygget af 7 millioner år gamle koralkalksten, som er den stentype, der udgør det meste af Malta. Anvendelse af natursten til byggeri var, på det tidspunkt og frem til den kommercielle produktion og handel begyndte, 100 % betinget af den lokale geologi. Det forhold mellem den lokale geologi og behovet for byggematerialer har overalt i verden været afsættet til lokale byggetraditioner. Anvendeligheden af lige præcis sandsten og kalksten, som skyldes kombinationen af hårdhed, en naturlig lagdeling, der gør stenen nem at bryde og formbarheden af stenen – fordi den består af sandkorn og ikke store krystaller som f.eks. granit – har nok været en gave til de mindre teknologiske samfund dengang.
Når sandsten har været anvendt så flittigt hænger det, som sagt, sammen med hårdheden. Sand kan bestå af forskellige mineraler, afhængig af hvad for en bjergart det er eroderet fra (læs mere om processen hér). Det er de mest hårdføre mineraler, der når længst i nedbrydningen hele vejen fra bjergområderne ned til den endelige aflejring ved kysterne. Det er typisk kvarts, som udgør hovedparten og herefter feldspat. Kvarts og feldspat er nogle af de hårdeste mineraler på jorden med hårdheder på henholdsvis 7 og 6 på Mohs’ hårdhedsskala.
Aflejring af kalksten og sandsten har fundet sted stort set overalt på kloden, hvor der på et tidspunkt har været vand. Derfor er kalksten og sandsten repræsenteret mange steder, hvor de herefter lokalt er blevet anvendt til byggeri. Det gælder f.eks. tidlige kalkstenskonstruktioner som Pyramiderne i Giza (4.500 år siden), senere etablerede byer som Paris, der er bygget af de 20 millioner år gamle kalksten byen ligger ovenpå (om det er smart, kan man diskutere…), imens sandsten er og bliver Storbritanniens byggesten nr. 1. En stentype der er blevet synonymt med britisk byggetradition er Yorkstone, som er en hård, gylden til mørk sandsten med Liesegangenbånd, som siden Middelalderen er blevet anvendt i både bygninger og til belægning. Det er en rigtig gammel sandsten på omkring 250 millioner år, som man kan finde i britisk byggeri overalt.
Store indiske byer som Jaisalmer og Jaipur er opført i henholdsvis gule og røde sandsten, og de to lokale sandstenstyper er på den måde, hver især, blevet kendetegnet for byerne. Sammen med Kina og Italien har Indien gennem de sidste par årtier været verdens største eksportør af natursten, hvoraf de Indiske sandsten udgør deres hovedeksport. Dels handler det om efterspørgslen på solidt byggemateriale men også de unikke æstetiske aftryk som lige præcis de indiske sandsten har fået under deres dannelse.
De indiske sandsten, som i dag forhandles af Sandstone er omkring 700 millioner år gamle og bliver eksporteret til hele verden. Ligesom Yorkstone består de hovedsageligt af kvarts, er godt sammenpresset og sammenkittet og egner sig derfor godt til byggeri, også i de kolde og fugtige egne i Nordeuropa.
Mennesket har nok altid været fascineret af originalitet og det er præcis hvad man får, når man vælger at arbejde med natursten. Ingen skaber unika som naturen selv og der er en verden af traditionsskabende sandstenstyper, som i dag er endt i den globale naturstenshandel.
Sandstone.dk