Teksturer og strukturer i natursten bliver typisk enten fremhævet eller nedtonet afhængig af hvilken finish belægningsstenen har fået. De sekundære regnbuestrukturer, der ses i mange af vores sandsten er et eksempel, så hér kommer en forklaring på, hvad det er.
Kuben af mahogni sandsten er hugget på siderne og skåret på toppen, og stenen ser derfor markant forskellig ud, afhængig af hvilken side man kigger på, som set på billederne nedenfor (skåret top til venstre, hugget side til højre).
De koncentriske, aflange og akvarel-lignende strukturer, der ses på den skårede og glatte overflade på mahogni-kuben er kendt som ”Liesegangen bånd” eller ”Liesegangen cirkler”. Man kan kende dem fra andre sedimentære strukturer på deres cirkulære form og på hvordan båndene afviger fuldstændig fra den originale lagdeling.
Fænomenet er ikke forstået til fulde, men en teori er, at det skyldes en proces, hvor passerede mineralholdigt grundvand siver igennem det stadig bløde sediment inden cementering. Vandet vil i nogle zoner være mættet af f.eks. jern, som så vil udfældes i bånd, der er afgrænset af zoner, hvor vandet ikke har været mættet af det pågældende mineral.
Processen finder sted tidligt i bjergartens historie, hvilket for sandstenene hos Sandstone Natursten betyder for hundrede af millioner år siden, inden sandstenen blev presset sammen og cementeret. Liesegangen bånd er også meget udbredt og karakteristisk for Sahara Sandstone, som ses på billedet nedenfor.