Bjergegårdsvej 3, Hinnerup
Bjergegårdsvej 3, 8382 Hinnerup
Dette høje gråmeleret udstillingshus har en elegant belægning i Grey sandstone i forskellige stenstørrelser. Stien der fører op til hoveddøren er lagt med soldaterfliser og kantet af almindelige brosten. Foran hoveddøren er der lagt et imponerende repostrin, mens der ved havedørene er lagt 1 meters trappetrin. I indkørslen er der lagt granit skærver som holdes på sin plads af almindelige brosten i Grey sandstone. Soldaterfliserne ligger også på stierne rundt og på den overdækkede terrasse bag huset, hvilket gør fladerne rolige at se på i den lyse grå farve. Den store åbne terrasse er markeret ved at ligge i chelsea mønster i stedet for soldaterfliserne som resten af belægningerne er i. Chelsea mønsteret fremhæver Greys enkle farvespil og giver liv til belægningen.