Flintagergårdsvej 52 D, Odense SV
Til dette klimahus har man valgtat bruge byggematerialer som har reduceret husets CO2 aftryk med ca. 30% i forhold til et almindeligt typehus. Det giver derfor god mening at videreføre denne kvalitetsbevidsthed til haven også. Her er derfor brugt natursten i farverne Grey Sandstone og Champagne Limestone, som lysner udtrykket af den mørke skifer husbeklædning og spiller smukt sammen med trælisternes gyldne og grå nuancer. Stien op til hovedindgangen starter i Grey og er belagt med lange klinker, prydet med en 45’kube og hovedindgangen er fremhævet med et smukt massivt trappetrin før klinke belægningen fortsætter helt op til hoveddøren. Til venstre for indgangen løber en sti af planker rundt om huset og møder i baghave chelsea belægningen i Champagne. Chelsea’en fortsætter rundt om hjørnet til husets store terrasse for igen at blive til en Grey sti i først planker, næst chelsea og sidst classic fliser i indkørslen.
Der er adgang til den ubeboede have omkring HusCompaniets udstillingshus døgnet rundt, så ønsker du at se terrasser og belægninger, er du velkommen til at besøge haven, når det passer dig.