FREMTIDENS HAVE, CPH ´19

Landskabsarkitekt Catrine Hanckes bud på fremtidens have havde i CPH Garden 2019’s showhave fokus på mental sundhed. Haven havde et rolig, enkel og minimalisktisk udtryk, der understøttede intentionen om haven som et hvilested. For at opnå følelsen af at gøre haverummet til et frirum, var der bevidst valgt at skrue ned for de sanser, der ofte bliver udfordret dels i vores hverdag og dels i en klassisk blomsterhave. Følesansen blev derimod sat i fokus for at skabe nærvær om nuet, som generelt er en af kernemetoderne i mindfullness til at reducere stress og finde indre ro.

Dark Sandstone var det oplagte valg til dette formål, da stenenes visuelle udtryk udtryk er mørkt og med et afdæmpet farvespil. Den mørke sten har en grov kløvning der giver den sanselige oplevelse af varme og tekstur, som er med til at holde én i nuet gennem fødderne.