Gårdspladsen
Vores gamle indkørsel er blevet sløjfet til fordel for nye materialer der er lidt mere end bare det sædvanelige. Det er desuden også her vores lagersamling af kuber står. Ser du derfor kuben du lige står og mangler, så tag fat i os på kontoret og få at vide om lige dén kan blive din. Det er også på gårdspladsen du finder galleriet. Her er sat et udvalg af vores billeder op fra forskellige projekter for at vise bare et lille udsnit af de mulige designløsninger man kan lave med sandsten i ens have. Det er også her vi har et mindre udvalg af prøver som kan bruges i den del af udvælgelsesprocessen, når man skal være helt sikker på at nuancen passer til huset.
Farver og stenstørrelser:
Gårdspladsen er blevet hjem for mange spændende ting der er mere eller mindre en del af vores sortiment. Her ses en blanding af storslåede specialbestillinger i sandsten, som springvandet og gazebo’en og eksklusive belægninger som de reclaimed Yorkstones, Firstcut Obernkirchener brudfliser og klippeblokke. Derudover finder du også her et mindre prøvestykke, hvor vi har leget med handmade DIY fliserne. Der er både et stykke hvor den blødere skåret flise er banket til og lagt som brudfliser og et stykke hvor den er skåret til – samme flise, men belægninger med vidt forskelligt udtryk.