Parkour i udstillingen

Firmanyt | Kategori


Pige laver parkour på sandstensblokke

Vi har rigtig mange besøgende i udstillingen i Sorø og mange gange komme hele familien og kigger på sandsten. Børnene føler sig hurtigt hjemme – de kan mærke, at de også er velkommen. Det er sjovt som de store sandstens blokke i Bålhaven taler forskelligt til børn og voksne. De små børn klapper stenene og kravler op på dem, de finder en ‘hylde’ i stenen og prøver at komme op, de større børn springer op og begynder at lege på stenene. Ofte prøver de at springe fra den ene blok til den anden – det er vel parkour?

Denne pige sprang mange gange, mens forældrene og jeg kiggede på fliser til familiens terrasse – og jeg fik lov til at tage et billede af hende. Jeg tror at nogle sandstens blokke i skolegården ville glæde mange børn, og de ville finde fortællinger i naturstenens lag og farver. Stenene holder på solens varme og det er ikke kun børnene der hygger sig på stenblokkene 🙂