CHELSEA LÆGGEMØNSTER
Fliser med spil og ro i perfekt kombination
Der findes mange såkaldte Romerske mønstre, hvor fladen består af forskellige størrelse af fliser. Chelsea læggemønstret er det mest populære. Blandingen med 4 forskellige størrelser fliser klæder naturstenenes forskellige overflader og farvespil, hvor mønstret understreger, at det er en varieret natursten, man har valgt til belægning.
Chelsea paller er pakket, så det er klar til at blive lagt med det samme. Eksempelvis er der på 15 m2 følgende forbrug: 13 stk 90×60, 13 stk 60×60, 13 stk 60×29 og 9 stk 29×29 cm.
Der er mange fordele ved Chelsea mønsteret:
Når terrassen er lagt, er halvdelen af fladen de store imponerende 60×90 cm fliser til forskel fra det tyske Opus læggemønster, hvor der kun er få af de store sten og mange af de helt små størrelser. Det er et bevidst valg, at vi anbefaler Chelsea læggemønstret med mange af de store fliser, da det giver en perfekt balance af ro samtidig med at de forskellige overfladestrukturer og stenenes farvespil fordeles optimalt.
Der er mange fordele ved at vælge det til terrasser eller havestier hvor der er skæve vinkler eller hvor der skal laves tilpasninger. Her bytter man bare om på fliserne og kan i mange tilfælde lave fine løsninger – også når man vil have plantehuller eller hvis man skal tilpasse fliser mod brønde eller lignende er det let at have med at gøre.
Når man ser på en terrasse lagt i Chelsea læggemønsteret kan man umiddelbart ingen gentagelser se, det skyldes at modulmålet (gentagelsen) er 15 m2 stort (se link til læggemønster herunder). For at gøre lægningen så hurtig og pæn som muligt, har vi lavet flere eksempler på læggemønster, det er vores erfaring at de fleste følger mønstret til at starte med og undervejs laver tilpasninger efter behov.
Hent læggemønster til terrasser og stier her:
Hjælp til hvordan du får en chelsea terrasse:
Måske vil denne instruktionsvideo give dig mod på at gå i gang med dit eget terrasseprojekt. Her bliver bl.a. forklaret hvordan du kan forberede dig på læggemønsteret, hvordan man lægger det og hvordan man retter fuger.
Her kommer de relevante links der kan hjælpe dig med hvordan chelsea’en skal lægges:
Videoen; Tips og tricks til chelsea mønsteret fra Sandstone.dk
Læggemønster-af-flere-paller-med-Chelsea-læggemønster
Læggemønster til stier med Chelsea mønster
Fliser til indkørsel
Det populære Chelsea læggemønster med de forskellige størrelser fliser kan selvfølgelig også fås i kørefaste tykkelser til indkørslen i alle farver.
Vil du se flere materialer og farver – så gå tilbage til UDVALG her.