COLUMBUS STEN 40x10x2,5-4,5 CM

Columbus stenen er en speciel sten, der både kan bruges til mur og belægning. Formatet er ca. 10 x 40 x 2,5-4,5 cm i tykkelsen. Den er fantastisk smuk i Dark Sandstone naturstenen, fordi denne sten har en tydelig lagdeling i forskellige farver – den er faktisk stribet, og det kan man se når Columbus stenene stables oven på hinanden!

Columbus stenen blev til, da en besøgende i udstillingen ønskede sig en smuk stenvæg, hvor man netop kunne se siden af stenene. Kundens haveprojekt omfattede en del mure i forskellige højder og varierende tykkelser og stenene skulle således ‘bare’ være beklædning, men kunden ønskede ikke at se beton i fugerne og ønskede ikke en modul løsning hvor man kan se de sektioner som væggen er samlet af. Det var en udfordring som vi tog imod med glæde og ligesom ved Columbusægget fandt vi en simpel løsning på et indviklet problem.

Idag har vi Columbusstenene på lager i Dark Sandstone og de er populære til mure.

Der går ca 65 sten pr m2 murflade – selvfølgelig også afhængig af fugetykkelsen.

Skulle du være blevet interesseret i teknikken bag murene, så kan du læse mere i dette blokindlæg, med tips til hvordan man fået en smuk Columbusmur.

Hvis du synes om formatet 10×42 cm og ønsker det som belægning så kig på de lange klinker som fås i alle farver.

Vil du se mere – så gå tilbage til UDVALG her.