KOKS SANDSTONE
Rolig mørk sandsten
Koks Sandstone er en sandsten med en mørk naturlig farveblanding, hvor det er de mørke grå og dybe brune nuancer der dominerer.
Koks giver en belægning et diskret farvespil.
I Koks er farvespillet mere ensartet og rolig end f.eks. Mahogni eller Olive Sandstone, og Koks giver derfor en belægning et diskret farvespil. I tør tilstand kan den mørke belægning have et let lyst gråligt skær, mens dybden i det mørke farvespil virkelig kommer til deres ret i våd tilstand.
Karakteristisk for Koks er ligesom i Mahogni, at der i den kløvede overflade kommer lag frem af underliggende farver og at mange sten derfor ser ud, som om de har striber, fordi man kan se underliggende lag.
Koks Sandstone er generelt jævn i overfladen, selvom stenene er kløvede, de er derfor oplagte at bruge f.eks. på terrasser. Stentypen er så jævn i overfladen at den kan bruges til indendørs fliser f.eks. med en kløvet og rumlet overflade (også kaldet Soft finish).
Koks Sandstone passer godt til dybe brune, røde og grå nuancer, hvilket gør koks til et oplagt valg til huse i dette farvespektrum. Desuden vil en mørk belægning i Koks kunne give et mere ensartet hus med sorte eller hvide husfacader et diskret farvespil.
Kombinationer der fungerer godt med Koks Sandstone:
Koks Sandstones overflade og farvespil går bl.a. godt sammen med Mahogni Sandstone eller Grey Sandstone. Mahogni kan være et godt supplement til Koks f.eks som en mere farverig kant, der breder Koksens brune nuancer ud og forstærkes af Mahogniens mere rødlige nuancer. Grey er som Koks, ensartet i sit farvespil og deres grå toner kan komplimentere hinanden.
Sortiment:
Da Koks er en ny farve fra 2020’s forår, har vi stadig ikke fået etableret et stort fast sortiment. Der vil derfor være materialer vi endnu ikke er lagerførende i – det kan derfor betale sig at skrive (kontakt@sandstone.dk) og spørge om vi har Koks hjemme i den størrelse du ønsker dig.
Specialproduktion:
Da der er begrænsninger i mængden af Koks er det nødvendig at spørge i god tid på specialproduktioner, stenene har ingen begrænsninger i lagtykkelsen.
Vil du se mere – så gå tilbage til UDVALG her.