MURSTEN 10×20-30×6-8 CM
Mursten med spil og liv
Murstenene er velegnede til en lille mur fx i siddehøjde. Stenene er uens i tykkelse og længder – og så er de rumlede, dvs. at de har været i en stor blandemaskine og bumlet rundt med mange andre sten så alle kanter er afrundede og ser ‘bløde’ ud. Det lyder måske som en udfordrende opgave at lave en mur af så uens sten, men det er det ikke. Alle sten er 10 cm brede, så muren bliver ens i bredden, Helt praktisk så måler man alle sten i tykkelsen og sorterer dem i bunker med fx 1 cm interval. Og så tager man fra én bunke og vælger sten i samme tykkelse til hvert række/skifte, så er muren ikke svær at lave. Om man vil have mørtel mellem murstenene, eller man vil lime stenene sammen er en smagssag – resultatet bliver meget forskelligt! Kig på billederne og se hvad du bedst kan lide.
Murstenene findes i hele sortimentet af farver, så valget er dit, måske fungerer det bedst at muren er i samme farve sten som terrassen, måske er det meget bedre at murens farve er lidt anderledes? – det kan let laves ved at mikse lidt af en anden farve ind i muren – husk at det kun er fantasien der sætter begrænsningen! Anlægsmæssigt er der stor forskel på at bygge en mur af mursten eller en mur af murblokke, kig mere rundt på siden og læs om mure eller ring til os, så kan vi tale om hvad der opfylder dine ønsker om materiale, design og økonomi på den bedste måde.
Der går ca. 57 mursten på m2 murflade afhængig af længden af murstenene..
Hvis du kigger efter andre materialer at bygge en mur af, så murblokke måske bruges. Ønsker du i stedet lidt bredere inspiration til mure så kig på Havemure og støttemure.
Vil du se mere – så gå tilbage til UDVALG her.