BRUDFLISER
Brudfliser er fliser der er brudte, dvs. knækkede, nogle er op til ca. 90×60 cm og andre er mindre og ned til ca. 29×29 cm. Nogle mangler måske et hjørne, andre har mange irregulære kanter, nogle er ensartede i tykkelsen og nogle er varierende. Vi har som regel brudfliser hjemme i begge sorteringer og alle farver. Mængden vi har på lager kan dog variere en del, så det er altid en god idé at ringe og høre hvordan brudsituationen ser ud i forhold til dine ønsker.
Brudfliser kan bruges meget forskelligt
Sandstens bruddene kan bruges på flere måder med hver sit udtryk. Brudfliserne der er ensartede i tykkelsen, kan f.eks. klæbes på lodrette betonmure og på den måde gøre en kedelig betonvæg pæn – det er som regel en nem og billig måde at forskønne gamle vægge på.
Brudfliserne lægges ofte som trædefliser eller trædesten igennem bede og grusbelægninger, men kan selvfølgelig også bruges til stier og terrasser – og på områder der kører biler på, hvis man bestiller dem i kørefaste tykkelser.
Lægges brudfliser som en flade f.eks. på en terrasse er fremgangsmåden lidt som at samle puslespil og kan laves meget forskelligt alt efter farveblanding og brudstørrelser. Måden stenene håndteres i anlægsfasen påvirker markant udtrykket af din brudflise flade. Vil du have tips til hvordan man gennem anlægsfasen opnår et bestemt ønsket udtryk, så læs indlægget ’Sådan kan du arbejde med brudfliser’ her.
Brudfliser er billige, men kræver noget arbejde for at blive til en spændende belægning eller en unik mur, vi håber billederne her kan inspirere og sætte fantasien i gang hos dig.
Prisen er en afspejling af at brudfliser er et brugbart restprodukt, hvor spildet af materialer kan benyttes og genanvendes til unikke flader fyldt med personlighed.
Vil du se mere – så gå tilbage til UDVALG her.