• Planke Sahara Sandstone

SWIMMINGPOOLS INSPIRATION

Hvis du ønsker dig en terrasse med en pool, er det selvfølgelig oplagt at bruge sandstenene over det hele, bruge dem som poolkanter og også lade dem gå ud over kanten til dit vandspejl. Det ser altid godt og rigtigt ud når poolkanten er lavet af samme materiale som fliserne omkring poolen, derfor tilbyder vi flere forskellige løsninger:

  • Du kan vælge at lade belægningen dvs. sandstensfliserne gå ud over kanten, det er en nem og billig løsning, det eneste du skal være opmærksom på, er at der ikke skal være små tilskæringer derude på kanten, det er hverken stærkt eller pænt. Tilskæringer kan løses rigtig pænt ved at bruge Chelsea mønstret.
  • Du kan også vælge at bruge en ret tyk flise i kanten, det er flot at se den tykke kant! Til det kan du enten bruge 60×90 cm fliser i 6 cm tykkelse eller 29×90 cm fliser/bordursten i 5 cm tykkelse.
  • Hvis du vil trække dig op via kanten skal du ikke vælge en flise med en rustik hugget kant som de to foregående løsninger, men i stedet vælge en sten som planken. Planken er rumlet, hvilket vil sige at stenene har fået banket de skarpe hjørner af og dermed har et mere ’blødt’ udtryk man ikke kan rive sig på i samme omfang som de håndhuggede rustikke flader.
  • Alternativt så kan du vælge en rundet skåret eller sandblæst kant, så river du nemlig ikke maveskindet på poolkanten. Typisk vil dette være en specialbestilling hvor du kan være med til at udvikle designet efter dine ønsker og behov. Den rundede kant kan vi lave i samme tykkelse som dine terrassefliser eller på én af de tykke fliser.

Lad os tage en snak om hvordan poolkanterne skal se ud og hvordan vi kan hjælpe dig?

Vil du se mere – så gå tilbage til UDVALG her.