Mure i natursten

Firmanyt | Kategori


Her hos Sandstone er vi ikke bare nogen der importerer og sælger sandsten – vi er drevet af en dyb passion for både gode materialer og god udførelse. Vi er næsten alle fagfolk der i mange år har arbejdet med design, anlæg og pleje af kvalitets anlæg.

Vi har altid lyst til at skubbe til både design og anlægsfaget og presse os selv til at blive bedre og faget til at blive bedre.

I flæng kan nævnes Tove og Karens Showhave på CPH Garden, vores permeable anlæg i vores egne showhaver her i udstillingen i Sorø – og vores faste permeable fuge samt vores egen serie af rense- og plejemidler.

Det næste tiltag er at styrke kompetencerne hos de brolæggere, anlægsgartnere og andre anlægsfolk, der har lyst til at bygge mure. I Danmark er udvalget af støttemure og terrænmure meget begrænset og ikke særlig spændende. Hos Sandstone har vi igennem de sidste 10 år bygget mure i vores egen udstilling af vores egne sandsten og mange af vores privatkunder har forelsket sig i dem og ønsket at have sandstensmure i deres haver.

Nogle anlægsgartnere har taget udfordringen op og bygget mure mens andre har efterlyst en slags uddannelse eller kursus, sådan at der er et udgangspunkt for arbejdet og måske også nogle faglige retningslinjer som kan knyttes op på f.eks. anlægsgartner uddannelsens normer for terrænmure.

Sandstones standard mure er pt Stonewall, Rustikmur, Classicmur, Columbusmur og Massivmur fx af murblokke. Igennem de sidste par år er der også kommet spændende mure til af de gamle genbrugte materialer som de engelske Yorkstone sandstones og de tyske Obernkirchener sandstein.

For at styrke kompetencerne for alle dem der har lyst til at bygge mure, har vi løbende afholde dagskurser med en dygtig og erfaren stenbygger fra udlandet i spidsen. Nu ønsker vi at styrke dette ved at skabe gode forhold af arbejde under og har netop modtaget et tilskud fra Den Europæiske Landbrugsfond for udvikling af landdistrikterne til bygning af bedre faciliteter. Vi takker for at der bliver vist interesse og investeret i landdistrikterne.