TRÆDESTEN, INSPIRATION
Trædesten, også kaldet trædefliser kan være løsningen på steder i haven, hvor man har et ønske om at bevare eksempelvis den grønne helhed i græsplænen eller planternes dominans i bedet, men alligevel gerne vil kunne bevæge sig rundt.
Trædesten i græsplænen
Er der i græsplænen steder, hvor man går ofte og slider lidt rigeligt på græsset, kan man lægge en række af trædesten i gangforløbet, trædestenene lægges med en afstand der passer med beboernes skridtlængde dvs at der fra midt sten til midt sten er ca 30 cm. i mellemrummene er græs som slåes med plæneklipperen.
Trædesten gennem bede
Har man et stort bed, hvor man skal luge eller man bare gerne vil opleve bedet ”indefra”, kan man også her med en god afstand lægge sine trædesten. Her vil man typisk vælge bunddækkeplanter i de store fuger imellem stenene.
Ganglinjer i indkørsel med løse materialer eller knoldebro
I en indkørsel eller et stort område med perlesten eller toppede brosten, knoldebro elle piksten kan en række trædesten i gangarealet være en fordel for gangbesværede eller brugere af sko med stilletter. I dette tilfælde bruges trædestenene ofte som lange linjer fx af bordursten.
Trædesten kan have alle mulige former, og helst i en vis størrelse. Selvfølgelig er de flade på overfladen, men kan ellers være både runde trekantede, rektangulære eller en helt anden form, som for eksempel findes i brudfliser. De skal jo netop lægges med stor afstand, så formen behøver ikke tilpasses stenen ved siden af.
Som et skulpturelt funktionelt indslag i haven
Man kan på billederne på siden her få et indtryk af den skulpturelle effekt, som en række trædesten kan danne i haven. Trædesten der er udlagt i et forløb, der snor sig gennem græsset eller stenene, der ligger lidt forhøjet og uregelmæssigt inde i bedet og viser hver deres naturlige og rå charme. I et spejlbassin danner en række trædesten en fin skulpturel kontrast til vandspejlingen og måske ligefrem invitere til en gåtur ”på vandet”.
Trædestenene kan også bruges som en flade, et ”vildt” lille felt af terrassefladen hvor stenene lægges med meget brede fuger og fugerne plantes til med krydderurter, eller en uformel indgang til et haverum. De grønne fuger er rigtig charmerende og gode til at bryde en større stenflade. De grønne fuger kan også trække vand og lede vandet væk fra terrassen, sådan at den del af terrassen er en permeabel belægning
Find sten i vores udvalg der er velegnede til trædesten: store fliser, bordursten, brudfliser, eller fliser.
Vil du se mere – så gå tilbage til UDVALG her.